Vi søger Driftsledere/Disponenter, der kan tage hurtige og præcise beslutninger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi leder efter driftsledere, som vil være en del af den vigtige muskel i DSB, der får togtrafikken til at glide og hver dag gør en stor forskel for flere tusinde danskere.

Over de næste 15 år skal DSB øge antallet af passagerer markant, vi skal have endnu flere danskere til at vælge den bæredygtige løsning og bruge toget. Derfor søger vi flere driftsledere, der vil være med til at sikre den gode oplevelse for vores kunder. Lyder det som noget for dig?

Du bidrager til at sikre en høj passagerpunktlighed Vi leder efter driftsledere og disponenter til vores driftscentre for både Fjern- og regionaltog samt S-tog, som sammen med gode kolleger sørger for at togene kører til tiden og efter den planlagte køreplan.

Det er blandt andet vores opgave at sikre, at der er en lokomotiv- og togfører, samt at alle tog er klar til togafgang. Det gør du ved hele tiden at overvåge trafikken og sammen med gode kolleger fra DSB og Banedanmark, træffe de nødvendige beslutninger, der skal til for at få normaliseret trafikken.

En typisk dag på jobbet kan se således ud Du møder ind og trækker dagens første kop kaffe, du får overleveret nattens rapport af din kollega, inden du får overleveret skrivebordet. Som Driftsleder/Disponent hos DSB, har du et stort ansvar som du varetager sammen med gode og erfarne kolleger fra andre områder. Inden frokost får du måske et opkald fra en lokomotivfører, som er forsinket og ikke kan nå sin næste afgang, det betyder, at du er nødt til at finde en effektiv løsning for, at toget fra Københavns hovedbanegård kl. 11.07 forsat kan køre til tiden og ikke forsinker yderligere togtrafik.

Vores ideelle kandidat Overblik, præcision, hjælpsomhed og gode samarbejdsevner er de vigtigste evner en driftsleder/disponent skal have.

Vi leder efter dig, som har

  • Gode samarbejdsevner
  • Besidder en god forståelse for tal
  • Kan træffe en hurtig beslutning og holde den
  • Formår at holde styr på flere opgaver – samtidigt
  • Ser muligheder, også når løsningerne er svære
  • Er en god kollega
  • Kan se forbedringsmuligheder i enhver situation.

Alle vores driftsledere og disponenter arbejder i en vagtplansordning. Det betyder at du både vil få vagter i hverdage, weekender og på helligdage henholdsvis dag, aften og nat.

Hvad kan DSB tilbyde dig? Som den største leverandør af offentlig transport i Danmark er vi stolte af at holde landet kørende. Det er vores mål at gøre bæredygtig, kollektiv transport til det gode valg for alle i Danmark, og vi vil gerne have dig med på rejsen.

Som ny medarbejder i DSB bliver du en del af et stort fællesskab og en mangfoldig organisationskultur. Hos os er alle velkomne uanset køn, etnisk baggrund, handicap, alder, seksuel orientering og religion.

Du får uddannelse og samarbejder med dygtige hjerner på tværs af hele virksomheden. Du kan også se frem til at træne i DSB’s eget fitnesscenter eller få et attraktivt medlemskab til PureGym.

Vi tilbyder dig også fordelagtige rejsemuligheder med DSB, bl.a. kan du få særlige medarbejderbilletter til 4 årlige rejser med din familie. Vi tilbyder selvfølgelig pension og sundhedsforsikring med både forebyggelse og behandling, samt adgang til lækker frokost i vores kantine.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst og lønnen fastsættes efter arbejdsområde. Arbejdspladsen vil enten være på Københavns Hovedbanegård, Bernstorffsgade 22, 1577 København V.

Ansøgning Send din ansøgning og dit CV vedlagt dine eksamenspapirer snarest og senest den 23. juli 2023.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende og opstart vil være snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os - kontaktinfo finder du i højre side.

Vi ser frem til at høre fra dig!





#LI-SR1



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

DSB, Københavns Hovedbanegård, Bernstorffsgade 18-20, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=14&ProjectId=191640&DepartmentId=29&MediaId=5541&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875106

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet