Vi søger endnu en pædagog 32 - 37 timer tilknyttet Skovshoved Skoles kompetencecenter og Klub.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har fået mulighed for at ansætte endnu en ressource pædagog til vores kompetencecenter og Klub. Så hvis du vil du gøre en forskel for eleverne på kanten af fællesskaberne på mellemtrinnet. Hvor du indgår som en del af det faste team i skolens kompetencecenter med en kobling til vores Klub. Så er stillingen som ressourcepædagog på Skovshoved Skole med timer i Klubben måske noget for dig.

Vi søger en uddannet pædagog 32 - 37 timer til ansættelse pr. 1. december 2023 eller snarest herefter. Arbejdstiden ligger fordelt inden for skolens og Klubbens åbningstid, primært i skoletiden og færre timer i Klubben, her vil det primært være timer først på eftermiddagen og ved særlige lejligheder eks. fester eller lign.

Skovshoved skole er en velfungerende skole med attraktive arbejdsvilkår med faste timer til forberedelse, faste møder med lærere og pædagoger og gode vilkår og muligheder for indflydelse på egne timer, ansættelsesgrad og skema.

Vi kan tilbyde en spændende pædagogstilling, hvor du som ressourcepædagog bliver en del af det faste team af lærere og pædagoger i kompetencecenteret og af pædagogteamet i Klubben. Her arbejder du gennemgående med fællesskaber og det enkelte barns potentialer, trivsel og læring.

Du er uddannet pædagog og er fagligt velfunderet. Du kan fungere som en rollemodel for lærerne på mellemtrinnet og personalet i Klubben. Du har et positivt livssyn og har lyst til at bidrage til den pædagogiske udvikling. Du kan skabe følgeskab, er initiativrig og har en stærk relationskompetence.

Om formiddagen fungerer du som ressourcepædagog på mellemtrinnet og er ansvarlig for trivselsforløb alene eller i Co-teaching forløb sammen med kollegaer på 4. – 6. årgang. Ligesom du støtter og vejleder dine kollegaer på mellemtrinnet i arbejdet med de enkelte børns trivsel og plads i fællesskaberne.

Efter skoletid er du en del af Klubben og skaber en god tryg overgang for de børn der er på kanten af fællesskaberne. Når det giver mening, deltager du div. aktiviteter, ture og arrangementer om eftermiddagen og baner her vejen ind i fællesskaberne, for de børn der har brug for hjælp til det.

Det er en fordel hvis, du har erfaring med arbejdet- eller har uddannelse/ kurser indenfor trivsel, fællesskaber, Co-teaching, AKT eller lignende.

Først og fremmest vil du være en vigtig ressource i vores kompetencecenter.

Som ressourcepædagog består dine opgaver bl.a. i:

  • At støtte og vejlede lærer- og pædagogkollegaer i arbejdet omkring de børn, der af forskellige årsager står uden for fællesskabet. Eks. på teammøder facilitere og vejlede kollegaer i arbejdet omkring Fællesskabsmodellen (systemisk tænkning).
  • At stå for AKT- , Co-teaching forløb og aktiviteter med de enkelte børn, klasser, pige- og drengegrupper på mellemtrinnet, der styrker trivslen og fællesskabet.
  • Dit blik for fællesskabet og den enkeltes rolle heri, tager du med dig om eftermiddagen, hvor du fungerer som en tryg og fællesskabsskabende voksen.

Vi er ambitiøse om børnenes læring og trivsel, og ønsker at fastholde det høje faglige niveau på skolen indenfor rammerne af skolens værdigrundlag – Læring, Trivsel og Dannelse (læs mere om skolens værdier her: >>>).

I dette skoleår er vi i fuld gang med at arbejde videre med de kommunale strategier for Co-teaching og Fællesskaber.

Skovshoved Skole

Skovshoved Skole er beliggende i Gentofte Kommune tæt ved skov og strand. Skolen har rigtig gode fysiske rammer til undervisning og læring. Skolen har to/tre spor fra 0.-9. klasse og danner rammen om hverdagen for 650 dejlige og nysgerrige elever og har i alt 75 kompetente og engagerede medarbejdere fordelt på skole, skolefritidsordning & fritidsklub. Skovshoved Skole er afdelingsopdelt i tre afdelinger med årgangsteam i indskolingen og mellemtrinet – I udskolingen arbejder lærerne som en afdeling.

Der er et godt arbejdsmiljø på skolen og en god kollegial stemning på tværs af afdelingerne.

Er du blevet nysgerrig og vil vide mere,

Så kontakt afdelingsleder Maria Wolstrup på 51414441 eller 39985512

Du kan læse mere om Skovshoved Skole Fritidscenter på www.skovshovedskole.dk.

Ansøgningsfrist

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit cv, som du sender via HR-skyen.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 45.

Løn og ansættelse

Stillingen med tiltrædelse d. 1. december 2023 eller snarest herefter.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der på børne- og ungeområdet skal indhentes straffe- og børneattest.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927673

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet