Vil du arbejde med at fremme en grøn og ansvarlig omstilling af dansk erhvervsliv, udviklingen af fremtidens danske styrkepositioner og iværksætteri?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger lige nu nye kollegaer i Området for National Erhvervsudvikling i Erhvervsstyrelsen, hvor du bl.a. kan være med til at understøtte regeringens arbejde med at skabe gode rammer for grøn og bæredygtig omstilling af dansk erhvervsliv, danske erhvervsmæssige styrkepositioner, udvikling af en ny iværksætterstrategi samt at fremme virksomheders arbejde med ansvarlig virksomhedsadfærd.

Om dine opgaver
Du kommer til at bidrage til at forberede og eksekvere erhvervspolitiske initiativer på baggrund af din faglige viden og i tæt samspil med både interne og eksterne samarbejdsparter.

Du kan komme til at arbejde med at understøtte nye og eksisterende erhvervsmæssige styrkepositioner (fx inden for Life Science, biosolutions- og energiområdet), hvor dansk erhvervsliv står særligt stærkt eller har et særligt potentiale. Vi arbejder også for at skabe gode rammer for iværksætteri, og har fokus på, hvordan data og digitale løsninger kan understøtte og styrke erhvervsudviklingen og forretningsmulighederne i en grøn og ansvarlig omstilling i dansk erhvervsliv.

”For at bidrage til at politiske initiativer bliver en succes, er det vigtigt at have undersøgt, hvilke muligheder og konsekvenser de giver. Så vi sørger for at holde os opdaterede og i kontakt med centrale aktører for at sikre, at vi får gode ideer og relevante inputs, der kan tænkes ind i kommende indsatser. Det giver en følelse af, at ens arbejde gør en forskel, for det er med til at sørge for, at de politiske ambitioner bliver indfriet” Jeppe, fuldmægtig

Dine opgaver kan bl.a. bestå i at:

  • Udarbejde analyser og bidrage til policy samt gennemføre indsatser, der understøtter etablerede og nye danske styrkepositioner indenfor fx grønne teknologier, nye sundhedsløsninger og biosolutions,
  • Udvikling og eksekvering af en kommende iværksætterstrategi samt øvrigt arbejde for at styrke det danske iværksættermiljø fx udmøntning af puljer, administration af ordninger såsom Start-up Denmark og eksterne institutioner,
  • Understøtte virksomheders arbejde med innovative forretningsmodeller og grønne løsninger gennem innovationsvenlig regulering og standardisering,
  • Fremme virksomheders datadeling i værdikæder og udvikling af digitale infrastrukturer og værktøjer, der kan hjælpe virksomheder med dokumentation, rapportering og omstilling til en mere grøn og cirkulær økonomi og leve op til kommende lovkrav,
  • Udvikle en vejledningsindsats til danske virksomheder om ansvarlig virksomhedsadfærd og bæredygtighed, herunder fx om ESG, dokumentation og rapportering om bæredygtighed,
  • Deltage i forhandlinger og interessevaretagelse bl.a. i forhold til ny EU-regulering om bæredygtighed og ansvar i værdikæden vedrørende menneskerettigheder og miljø, samt ift. international standardisering,
  • Sekretariatsbetjening af NCP Danmark, der arbejder for at fremme kendskabet til OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheders arbejde med ansvarlig virksomhedsadfærd og behandler klager om mulige overtrædelser af retningslinjerne.
Dine konkrete arbejdsopgaver vil afhænge af dine interesser og kompetencer, og der vil være gode muligheder for løbende at rokere mellem emneområder og opgavetyper.

Om dig
Du har en samfundsvidenskabelig uddannelse (cand.scient.pol., cand.soc., cand.scient.adm,, MSc Business and Politics eller lignende). Du har interesse for erhvervspolitik og vil gerne gøre en forskel for dansk erhvervsliv. Viden inden for fx erhvervspolitik, iværksætteri, klima- og miljøregulering, ansvarlig virksomhedsadfærd, ESG, digitalisering og brug af data vil være en fordel men er ikke et krav. Det vil endvidere være positivt, hvis du har analytiske kompetencer eller interesse for og gerne viden om ny teknologi. Du er nyuddannet eller har måske et par års erfaring fra en politisk organisation eller konsulentvirksomhed.

Derudover forventer vi, at du:

  • trives med at have ansvar
  • er god til skriftlig og mundtlig formidling
  • er engageret, resultatorienteret og effektiv i din arbejdstilrettelæggelse
  • er innovativ, fremsynet og initiativrig i din opgaveløsning
  • hurtigt kan sætte dig ind i nye faglige områder samt overskue og kondensere komplekse sagsområder
  • kan prioritere din tid, når du eksempelvis har flere opgaver, og samtidig skal levere input indenfor bestemte frister
  • trives med en høj grad af samarbejde med både kollegaer og eksterne samarbejdspartnere, samtidig med at du kan arbejde selvstændigt
  • Du kan læse det politiske landskab og har en fornemmelse for, hvilken effekt et politisk udspil vil få
Om vores arbejdsmiljø
Vi er ca. 30 medarbejdere i området. Du får en onboarding, der ruster dig til at tage det ansvar på dig, som du hurtigt får. Der er gode muligheder for at skifte mellem vores teams, hvis du med tiden får lyst til at prøve kræfter med nye, faglige områder. Vi sparrer meget både med hinanden i området og med vores kollegaer i resten af organisationen.

Vi har et ugentligt morgenmøde, hvor vi enten henter eksterne parter ind til at holde faglige oplæg, eller vender opgaverne i området. Så der er altid hjælp at hente, hvis du har brug for at vende en problemstilling. Vi er en god blanding af erfarne kræfter i embedsværket og nyuddannede.

Om styrelsen
Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har ca. 1200 medarbejdere. Medarbejderne er fordelt på fire forskellige afdelinger rundt om i landet. Dit ansættelsessted vil være i København.

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed med en stærk digital dagsorden. Vi har fagligt dygtige medarbejdere, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier og data til at effektivisere vores drift og skabe ny værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.

Du får engagerede kolleger, som lægger vægt på vidensdeling, samarbejde og på at levere resultater med høj kvalitet. Vi har et åbent og positivt miljø og en uformel omgangstone.

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk.

Om ansættelsen
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg. Der er tale om faste fuldtidsstillinger. Ansættelse vil være som fuldmægtig eller specialkonsulent alt efter kvalifikationer.

Hvis du vil vide mere om stillingerne, kan du kontakte kontorchef for ”National Erhvervsudvikling”, Camilla Hjermind, på telefon +45 35 29 16 65 eller Chef for ”Iværksætteri og styrkepositioner”, Simon Rahlf Hauptmann, tlf. 35 29 15 24.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Diana Jørgensen på tlf. 91 33 71 39.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” i annoncen og følger instruktionerne. Din ansøgning, CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest onsdag d. 6. september 2023.

Samtaler forventes afholdt i uge 37. Stillingerne ønskes besat snarest muligt. Der vil blive anvendt test og case i forbindelse med 2. samtale.

Læs mere om Erhvervsstyrelsen som arbejdsplads samt rekrutteringsprocessen her: https://erhvervsstyrelsen.dk/jobs-i-erhvervsstyrelsen

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Erhvervsstyrelsen, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171447&DepartmentId=6205&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890672

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet