Webredaktør til studier.ku.dk (3 måneders vikariat)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at profilere Danmarks største universitet og bidrage til, at vores ansøgere træffer et godt studievalg? Kan du skrive kompleks information om til fængende og præcis kommunikation på web? Så er vikariatet som kommunikationsmedarbejder i Optagelse & Kommunikation måske noget for dig. Stillingen løber fra 1. oktober til 31. december 2023.

Hvad bliver dine opgaver?
Du bliver en del af vores webteam for studier.ku.dk, hvor KU formidler 74 bacheloruddannelser og 110 kandidatuddannelser. Dine opgaver vil være at skabe nye sider og content, redigere tekster og videreudvikle websitet. Derudover vil du deltage i løsningen af diverse kommunikationsopgaver i teamet, alt efter dine erfaringer og kompetencer.

Hvem er du?

  • Du har en akademisk uddannelse og en kommunikationsfaglig profil.
  • Du kan skrive fængende, korrekt og præcist til nettet, redigere tekster og har blik for visuel webkommunikation.
  • Du har erfaring med CMS’et Obvius.
  • Du har erfaring med uddannelseskommunikation.
  • Du trives i en hverdag med opgaver, der skal løses med en kort deadline, kombineret med indsatser med længere tidshorisont.
  • Du er struktureret og kan hurtigt sætte dig ind i nye it-systemer.
  • Du tager initiativ og ansvar, men er ikke bange for at spørge om det, du ikke ved.
Hvem er vi?
Optagelse & Kommunikation varetager hele processen vedrørende optagelse af nye studerende på KU’s bacheloruddannelser fra rekruttering og studieinformation over studievejledning til behandlingen af ansøgninger om optagelse. Vi varetager desuden koordineringen af kommunikation til KU’s studerende. Sektionen består af tre teams med i alt 26 fastansatte medarbejdere og 19 studenteransatte.

I hverdagen kommer du til at indgå i et kommunikationsteam på 12 personer. Vi er et fagligt ambitiøst team, hvor hjælpsomhed, sparring og humor vægtes højt. Vi arbejder tæt sammen med sektionens øvrige teams og har vigtige berøringsflader til KU’s centrale kommunikationsafdeling og fakulteternes kommunikationsenheder.

Vi bor centralt i København på Frue Plads, lige ved Nørreport.

Løn- og ansættelsesforhold
Du vil blive ansat som fuldmægtig efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Vi har flekstid og mulighed for 2 ugentlige hjemmearbejdsdage. Der vil være mulighed for at forhandle et individuelt tillæg efter kvalifikationer.

Tiltrædelse 1. oktober 2023.

Vil du vide mere om stillingen?
Vi besvarer gerne spørgsmål til stillingsopslaget. Du kan kontakte webredaktør Jacob Kratz på tlf. 2282 0337 eller faglig koordinator Ursula Bendtzon på tlf. 9350 9592.

Send din ansøgning via www.jobportal.ku.dk (klik på "Søg stillingen" nederst i opslaget).

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 13. juli 2023.



Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.













INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

KU - FA - Kbh K, Universitetsfirkanten, Nørregade 10, 1165 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1307&ProjectId=159572&DepartmentId=19024&MediaId=4632&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858037

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet