Familieinstitutionen Ordruphøj udvider og søger derfor en familiebehandler 33-37 timer ugentlig.
Ordruphøj modtager familier i døgnforløb med henblik på udvikling og undersøgelse af omsorgsforhold og relationer i familierne. Der er tale om familier med forskellige personlige, sociale og funktionelle udfordringer, som har betydning for børnenes omsorgs- og udviklingsforhold.
De pædagogiske og terapeutiske indsatser tilpasses de forskellige familiers individuelle situation og behov og designes i tæt dialog med forældrene. Vores tilgange er inspireret af systemiske-, narrative-, neuroaffektive-, mentaliserings-baserede og flerfamilieorienterede forståelser og metoder. Vi anvender screeningsredskaber som NBO og ADBB i arbejdet med familierne og benytter video i arbejdet med familierne bl.a. med afsæt i PC-ERA, MIM og Marte Meo. Det er en fordel, men ikke et krav, at ansøgere er bekendt med disse metoder.
Vi gør os umage med at have en rar hverdag med god kollegial kultur og ordentlige arbejdsforhold, samt at værne om et etisk og fagligt højt niveau i udførelsen af vores opgaver. Vi prioriterer faglig inspiration og udvikling højt, og søger til stadighed at kvalificere vores tilgange og modtager løbende kompetent ekstern supervision.
Værdigrundlaget for vores arbejde med familierne er anerkendelse, varm menneskelighed, mulighedsskabende sprogbrug, samt transparens i forhold til processer, vurderinger og ansvarsfordelinger.
Vi udvider fra 5-7 familiepladser. 6 familiebehandlere, samt souschef og forstander indgår i den fælles tilrettelæggelse og udførelse af det undersøgelses- og behandlingsmæssige arbejde med familierne. Dertil har vi 8-10 medarbejdere, som varetager weekendarbejde og vikarfunktion for behandlingspersonalet, samt 7 medarbejdere indenfor administration, nattevagt, køkken.
Vi lægger vægt på følgende kvalifikationer:
- Relevant grunduddannelse – så som pædagog, sundhedsplejerske eller anden uddannelse indenfor det pædagogiske-psykologiske felt, samt gerne relevant efteruddannelse som giver grundlag for at arbejde med afsæt i Ordruphøjs forståelses- og metodegrundlag.
- Gode evner til at etablere kontakt til samt at udvise respekt, forståelse og interesse for mennesker i særligt pressede situationer.
- Viden om og erfaring med at arbejde med nyfødte og små børn.
- Gode observations- og mentaliserings kompetencer samt kompetencer til skriftligt og mundtligt at strukturere og formidle observationer, refleksioner og vurderinger klart og respektfuldt.
- Erfaring med og kreativitet i forhold til psykosocialt behandlingsarbejde.
- Parathed og gode evner til at tage medansvar for at forestå og formidle tungtvejende vurderinger af børns trivsel, samspil i familier og af forældrekompetencer.
Der arbejdes i skiftende vagter på hverdage i tidsrummet kl. 7.00 – 23.00, samt typisk en weekend med to dagvagter på 6 uger.
Ansættelse og aflønning finder sted efter gældende SL-overenskomst.
I Gentofte kommune er det en generel politik, at der ved ansættelse indenfor børne- og ungeområdet skal indhentes straffe- og børneattest.
For yderligere oplysninger kontakt souschef Hanne Hallengren på tlf. 39 62 86 33 hverdage kl.12.30-13.
Fra d. 24.1.2025 indkalder vi løbende til ansættelsessamtaler indtil rette kandidat er fundet.
Første ansættelsessamtaler afholdes d. 27.1.2025
Ansøgning samt dokumentation for uddannelse bedes fremsendt via ansøgningsformular.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8326f07e-3167-456b-b46b-12c26cc2db9d